Brønderslev Energipark
Kontakt forfatteren af dette andragende
Brønderslev Energipark - brug for mere support
2026-06-08 11:56:28Kære alle
Først og fremmest tusind tak for den fantastiske opbakning.
Vi har nu passeret knap 1.200 underskrifter mod den nuværende placering af Brønderslev Energipark.
Byrådet har besluttet at afholde et ekstra dialogmøde om Brønderslev Energipark den 16. juni 2026 kl. 18.30 i Brønderslev Hallerne, og samtidig er høringsfristen blevet forlænget til den 1. juli 2026.
Det betyder, at vi alle fortsat har mulighed for at påvirke processen.
Derfor har vi brug for din hjælp til tre ting:
- Mød op til dialogmødet den 16. juni kl. 18.30. Du kan tilmelde dig og andre her: Du kan tilmelde dig selv og andre på https://forms.cloud.microsoft/e/zjRYdZvrFX
Det er vigtigt, at politikerne oplever, at interessen og bekymringen blandt borgerne fortsat er stor – og vi opfordrer derfor alle til at møde op.
Du skal tilmelde dig senest den 14. juni.
Forbered gerne spørgsmål!
- Indgiv et høringssvar inden 1. juli. Det kan du gøre her: mikje@99454545.dk – eller via kommunens hjemmeside: https://bronderslev.viewer.dkplan.niras.dk/plan/53#/lokalplanid/791 .
Jo flere individuelle høringssvar kommunen modtager, desto vanskeligere bliver det at ignorere borgernes bekymringer.
Vedhæftede brochure indeholder inspiration til emner, som du kan vælge at tage op i dit eget høringssvar.
- Del informationen med andre
Mange borgere kender fortsat ikke projektets fulde omfang.
Vi vil derfor bede dig om at videresende denne mail og den vedhæftede brochure til:
- Naboer
- Genboer
- Familie
- Venner
- Kollegaer
- Andre borgere i Brønderslev og omegn
Særligt borgere i de områder, som kan blive påvirket af de planlagte 200 meter høje vindmøller, bør kende til projektet og have mulighed for at gøre deres synspunkter gældende.
Fokus på sundhed og lavfrekvent støj
Mange borgere har udtrykt bekymring for de mulige konsekvenser af lavfrekvent støj fra de planlagte vindmøller.
Vi arbejder derfor på at få personer med særlig faglig viden om lavfrekvent støj og de mulige sundhedsmæssige konsekvenser til at deltage i dialogmødet den 16. juni, så borgerne kan få belyst problemstillingerne fra uafhængige faglige kompetencer.
Endnu engang ”Tak for jeres store engagement”!
Hvis vi fortsætter indsatsen frem mod den 1. juli, kan vi sikre, at borgernes stemmer bliver hørt.
De bedste hilsner
På vegne af Initiativgruppen bag underskriftsindsamlingen
Niels Arnold Lund
Starengvej 40
9700 Brønderslev
Niels Arnold Lund