Bedre trafiksikkerhed på Lyngvej, 4560 Vig – nu
Kontakt forfatteren af dette andragende
Forbedret trafiksikkerhed på Lyngvej, Vig -update
2026-07-09 13:17:49Kære underskriver,
Tusind tak, fordi du har valgt at støtte vores underskriftsindsamling for bedre trafiksikkerhed på Lyngvejen.
Vi har i skrivende stund indsamlet knap 160 underskrifter, og vores mål er at nå mindst 200, inden vi overrækker dem til borgmester Hanne Pigonska (V). Hver eneste underskrift er med til at sende et stærkt signal om, at der er et bredt ønske om at skabe en tryggere Lyngvej.
Arbejdsgruppen bag underskriftsindsamlingen har allerede haft et indledende møde med borgmesteren og centerchefen for Trafik, Miljø og Erhverv. Som et resultat heraf bliver der i den kommende uge opsat trafiktællere på Lyngvejen, som skal indsamle data om trafikken på strækningen. Dataene skal danne grundlag for den videre dialog med kommunen.
Vi arbejder desuden på at afholde et borgermøde efter sommerferien, hvor både borgmesteren og centerchefen vil blive inviteret. Vi vender tilbage med mere information, så snart datoen er fastlagt.
Du må meget gerne hjælpe os ved at dele underskriftsindsamlingen med familie, venner og naboer. Jo flere vi står sammen, desto stærkere står vores budskab om, at der skal handles, før der sker en alvorlig ulykke.
Endnu en gang tak for din støtte – og rigtig god sommer!
Mads Faurholt Søgaard