Skrivunder.net

Krav om ansvarlighed: Stop ATP’s investeringer i våbenproducenter, der medvirker til folkeretsbrud.

E Elsa A Arndahl · DK

Vi, de underskrevne, kræver, at ATP øjeblikkeligt redegør for og revurderer sine investeringer i våbenproducenter, herunder Lockheed Martin, som leverer våbensystemer anvendt af Israel og USA i igangværende militære operationer, der af FN-organer og Den Internationale Domstol (ICJ) er vurderet som indebærende alvorlig risiko for folkemord og grove brud på international humanitær ret.

Vores kritik er klar:

- Folkemordkonventionen (1948) forpligter stater til aktivt at forhindre folkemord og til ikke at yde støtte eller medvirken, når der foreligger en alvorlig risiko.

- ICJ har fastslået, at denne pligt indtræder allerede ved kendskab til risiko og ikke først efter en endelig dom.

- FN’s særlige rapportør Francesca Albanese har gentagne gange understreget, at stater og tredjepartsaktører, som fortsætter militær, økonomisk eller politisk støtte under sådanne omstændigheder, handler i strid med deres internationale forpligtelser.

ATP er ikke en privat investeringsfond.

- ATP forvalter pensionsmidler baseret på tvungne bidrag fra hele den danske befolkning. - Når ATP investerer i våbenindustrien, eksponeres hele Danmark - uden samtykke - for juridisk, etisk og politisk medansvar.

Vi afviser, at danske pensionsmidler:

- anvendes til at finansiere eller legitimere militær vold

- bindes til selskaber, hvis produkter anvendes i handlinger med massive civile tab

- bruges på en måde, der bringer Danmark i konflikt med folkeretten og ICJ’s afgørelse

Vi kræver derfor, at ATP:

1) Fremlægger en offentlig og detaljeret redegørelse for sine investeringer i våbenproducenter med tilknytning til aktuelle konflikter.

2) Dokumenterer, hvordan disse investeringer forenes med folkeretten, ICJ’s udtalelser og ATP’s egne principper for ansvarlige investeringer.

3) Påbegynder afvikling af investeringer i selskaber, der direkte eller indirekte bidrager til handlinger, som kan udgøre folkemord eller alvorlige krigsforbrydelser.

ATP må ikke gøre den danske befolkning til økonomiske gidsler i den globale våbenindustri.

Dette er et ufravigeligt krav om ansvar, gennemsigtighed og respekt for international ret og konventioner.

ATP_øger_investeringer_i_Lockheed_martin_-_er_det_hvad_atp_kalder_ansvarlige_investeringer.jpgatp_ansvarlige_investeringer.jpg

Del denne underskriftsindsamling

Hjælp denne underskriftindsamling med at få flere underskrifter.

Indsæt linket i en besked, og send det til venner, som måske vil skrive under.




Betalt Annoncering

Skrivunder.net vil annoncere denne underskriftindsamling over for 3,000 personer.

Lær mere...

Vælg dit budget
Betalingsmetode
PayPalGoogle PayApple PayMobilePayKreditkort

Vælg en betalingsmetode for at fortsætte.